Inspiration-litteratur

Inspirationskataloget indeholder forslag til bøger, som kan bruges i undervisningen, men også som godnatlæsning for dine børn. Bøgerne er både fortællinger om kultur og kulturforskelle, men også repræsentationer af mennesker med forskellig kultur, etnicitet og hudfarve. Håbet med inspirationskataloget er, at skabe mere mangfoldige fortællinger, for børn og unge i alle aldre, om den verden vi lever i.

OBS: Du kan læse beskrivelsen af de enkelte bøger, ved at køre musen over bogtitlen.

Bøger for de små børn (fra ca. 1-4 år)

• ’Jeg elsker Mano’ (billedbog) af Pija Lindenbaum (2015)
  Mikkel elsker alt ved sin ven, Mano. Han elsker hans mormor, spand, pløre, hår og gamle pinde. Men han kan ikke lide, når Mano leger med den anden dreng i sandkassen (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Kenny og barbierne’ (billedebog) af Pija Lindenbaum (2008)
  Kenny er utrolig god til fodbold, men en dag vil han hellere lege inde sammen med pigerne. I tasken har han også sin dukke – Barbie. Hvad siger de andre drenge til, at Kenny hellere vil lege med dukker og klædes ud end spille fodbold? (Beskrivelse på saxo.dk).
• ’Viola og hagesmækken’ (billedbog) af Gunvor Bjerre og Pia Thaulov (2014)
  Viola skal spise og får hagesmæk på. Hun vil hellere lege med hagesmækken, men da den lander i yoghurten, synes mor det er nok. Viola får ny hagesmæk på, og nu spiser hun sin mad (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Eid – en festdag’ (billedebog) af Jali Madi Susso og Eva Susso
  Billedbog med pigen Sibou, som fejrer eid med familien. Sibou har svært ved at vente på den lækre mad og snupper to pirogger. Med info om eid og opskrift på pirogger (Beskrivelse på saxo.dk).

Indskoling (fra ca. 5-9 år)

• ’Nour og Noras første dag i børnehave’ af Camilla Kaj Paulsen (2018)
  Nour skal starte i børnehave sammen med nabopigen Nora. De leger med dukker sammen, men dukkerne har ikke brune øjne eller hud. Så de maler dukkerne. Senere smager de hinandens mad, Nours falafel og Noras kyllingeleverpostejmad (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Kan man spise softice med pinde?’ af Malene Fenger-Grøndahl (2011)
  Anna på 7 år er adoptivbarn fra Kina. Hun holder af sine forældre, Bedste og alle vennerne, men vil gerne kende sin kinesiske mor og besøge Kina. Derfor øver hun sig i at spise med pinde (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Alma i Japan’ af Marie Duedahl (2016)
  Alma er på ferie i Japan med sin mor og far, og der er mange ting, der er anderledes end i Danmark. Der er bjerge med sne på, tegn i stedet for bogstaver og så er der Momo på 9 år, som de skal bo hos (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Nora bager en kage’ af Sabine Lemire (2017)
  Nora har fået lov til at bage en kage helt selv. Mums! Det bliver en god kage, er hun sikker på. Men desværre er der noget, der går galt. Far og mor bliver nødt til at hjælpe hende (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Vi skal i skole’ af Helena Bross (2018)
  Isak er glad og spændt, for i morgen skal han starte i skole! Det skal Leyla, Sven, Ahmed, Line og de andre børn fra hans klasse også, og de er alle lige spændte. For hvad laver man egentlig i skolen? (Bibliotekernes beskrivelse).

Sami serien:

• ’Sami og Ida på hytte-tur’ af Hanne Fredsted (2013)
  Sami og Ida skal på hyttetur. Sami tror ikke, han må komme med, så læreren ringer til far. Ida er lidt nervøs. Hun får tit hjemve, når hun skal sove ude. Heldigvis må Sami komme med, og det bliver en sjov tur (Bibliotekernes beskrivelse). ’Sami har en dum dag’ af Hanne Fredsted (2014)
  Sami vil gerne med til fest på skolen. Det kan han ikke komme, fordi hans forældre skal arbejde og passe hans søskende. Men Ida får en ide (Bibliotekernes beskrivelse)
• ’Sami får besøg’ af Hanne Fredsted (2014)
  Sami kommer hjem fra ferie. Han møder Ida. Han kan næsten ikke kende hende. De går hjem til Sami. Pludselig ser de en politi-bil uden for Samis vindue… (Beskrivelse på gyldendal.dk).
• ‘Samis farfar’ af Hanne Fredsted (2015)
  Samis farfar bor langt væk i et andet land. Sami savner ham. Men han får somme tider lov til at låne Idas farfar, så de tre kan være sammen (Beskrivelse på gyldendal.dk).
• ‘Sami og Ida tegner’ af Hanne Fredsted (2016)
  Sami og Ida er i skole. De skal lave en stor tegning af sig selv. Ida synes, det er meget svært, men får hjælp af Sami. Problemet opstår, da der skal lægges farve på. Hvilken hudfarve skal Sami bruge? (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Sami og juletræet’ af Hanne Fredsted (2016)
  Sami vil gerne have et juletræ til jul, men det har de ikke i hans familie. Så får Ida en idé (Bibliotekernes beskrivelse).

Ali og Noa-serien:

• ’En god ven’ af Susanne Haugaard og Pia Aagesen (2014)
  Noa og Ali kommer op at skændes om Alis nye, fjernstyrede båd, som han ikke er så flink til at lade Noa sejle med – den er jo helt ny. Noa bliver sur, men så går båden i stykker og alt bliver mere indviklet (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Ild i et træ’ af Susanne Haugaard og Pia Aagesen (2019)
  Samis farfar bor langt væk i et andet land. Sami savner ham. Men han får somme tider lov til at låne Idas farfar, så de tre kan være sammen (Beskrivelse på gyldendal.dk).

Far og Hassan serien:

• ’Far og Hasan i Ikea’ af Marie Duedahl (2012)
  Hassan er i Ikea med far og mor. Ali er også med. Han er et år. De vil se på en ny sofa. Men alt går galt (beskrivelse på turbine.dk).
• ’Far og Hasan i Bilka’ af Marie Duedahl (2014)
  Ingen tvivl om at Hasan og far har det sjovt når de er i Bilka – men mor synes ikke det er sjovt, de laver alt for meget pjat (beskrivelse på turbine.dk).
• ’Far og Hasan i Jysk’ af Marie Duedahl  (2016)
  Far og Hasan er ofte på tur. De har været i Bilka og Ikea i tidligere bøger. Nu er de i Jysk. På en dag, hvor de er lidt trætte. For lillebror skriger og skriger om natten. I Jysk er der mange senge…  (Beskrivelse på turbine.dk).
• ‘Far og Hasan i Silvan‘ af Marie Duedahl (2019)
  Far og Hasan er i Silvan. De skal have fem søm. Men Silvan har alt! (beskrivelse på turbine.dk).

Mik serien:

• ’Gys, Mik!’ af Maria Rørbæk (2013)
  Ali og Mik vil sove ude i telt. Ras fra 7.b kommer forbi. Han gør drengene bange. “Pas på, I får et gys!”, siger han. Da drengene om natten hører en lyd, bliver de bange (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Miks bil’ af Maria Rørbæk (2014)
  Mik og Ali vil gerne have en bil. De får en gammel barnevogn af Miks far. De bygger en sæbekassebil af den og kører om kap med deres venner Jon, Max, Sif og Søs. Mon de vinder? (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Miks mus’ af Maria Rørbæk (2014)
  Mik har to mus, Tip og Top. Det er to hanner. Da Mik og Ali kommer tilbage med ost til Tip og Top, har Mik 12 mus. Tip er en han, og Top er en hun (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Miks bod’’ af Maria Rørbæk (2015)
  Hvordan skal Mik og Ali få råd til at købe kæmpe-krokodillen, som er strandens flotteste badedyr? Den koster 100 kroner (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Miks fly’ af Maria Rørbæk (2015)
  Mik og Ali er i haven sammen med Miks far. Han har et fly, som selv kan flyve. Det vil Mik og Ali gerne prøve, men de må ikke for far. Da far går ind i huset, tager de flyet. Mon det går godt? (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Mik og Ali’ af Maria Rørbæk (2017)
  Mik skal lege og overnatte hos Ali. Går det godt? Næste gang skal Ali nok på besøg hos Mik – og det skal nok også blive en god dag (bibliotekernes beskrivelse).

Ayse-serien

• ‘Ayses pyjamasfest’ af Özlem Cekic (2013)
  Louise og Anne vil gerne holde en pyjamasfest, men uden Ayse vil det ikke være fedt. Ayses mor og far vil ikke give hende lov til at sove hos  veninderne. Derfor lægger de tre piger en plan for, hvordan Ayses forældre skal overtales. De skal narre deres forældre til at lære hinanden at kende. Men forældrene dummer sig, og planen er lige ved at gå i vasken. Men så ringer det på døren … (beskrivelse på saxo.dk)
• ‘Ayses røde tørklæde’ af Özlem Cekic (2014)
  Ayse bliver klippet. Det får hende til at ligne en puddelhund, synes hun da selv. Hun beslutter at gå med tørklæde. Ingen siger at hun skal, men klasselæreren bliver bekymret og indkalder Ayses forældre til samtale (bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Ayses ramadan’ af Özlem Cekic (2014)
  Ayse glæder sig til ramadanen. I år skal hun være med til at faste. Hendes veninder Anne og Louise spørger: Hvorfor faster I? Spiser I slet ikke noget? Må I heller ikke drikke vand? Ayse glæder sig især til eidfesten, men undervejs er der noget, som ikke går helt, som det skal (bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Ayses jul’ af Özlem Cekic (2016)
  Ayses far siger ja, men hendes mor siger nej til at holde jul med Louises familie. De to piger beslutter sig for at undersøge, om muslimer må holde dansk jul. Derfor går de ned til en moske, hvor de kan spørge en imam til råds (bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Ayses forelskelse’ af Özlem Cekic (2016)
  Der skal starte en ny dreng i klassen. Ayse, Anne og Louise forestiller sig, hvordan han ser ud. Det viser sig, at han er en rigtig charmetrold, og han vil hellere lege gemmeleg end spille fodbold (bibliotekernes beskrivelse).

Amina serien:

• ’Løb, Amina!’ af Annelie Drewsen (2017)
  Amina løber stærkt. Hun tænker på den farlige tid i Somalia, når hun løber. Amina starter til atletik sammen med Line, og det gør hende glad (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Kom igen, Amina!’ af Annelie Drewsen (2017)
  Amina har svært ved at skifte stafetten. Det gør hende nervøs. Tillige tænker hun meget på sin mor, som måske snart kommer til Sverige. Amina har ikke set hende i to år (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Giv ikke op, Amina!’ af Annelie Drewsen (2018)
  Amina løber stærkt. Hun er den bedste i atletikklubben. Hun skal endelig se sin mor efter to år, og det glæder hun sig til. Alt bliver dog ikke, som hun havde forestillet sig (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Sats alt, Amina!’ af Annelie Drewsen (2019)
  Amina drømmer om at kvalificere sig til ungdoms-EM i løb. Hun må derfor træne hårdt for igen at blive den hurtigste på løbeholdet. Men måske træner hun for hårdt og kan man komme på landsholdet, hvis man ikke er svensk statsborger? (Bibliotekernes beskrivelse).

Iqbal Farooq serien:

• ’Iqbal Farooq og den sorte pjerrot’ af Manu Sareen (2006)
  Humoristisk fortælling om 13-årige Iqbal, der er ældste søn i en indisk indvandrerfamilie fra Blågårdsgade på Nørrebro i København. Iqbal og hans lillebror Tariq kommer ved et uheld med et fysikforsøg til at sprænge deres skole i luften, og en hæsblæsende jagt starter, da en forbryderbande forfølger dem for at få formlen på sprængstoffet! (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq og kronjuvelerne’ af Manu Sareen (2007)
  Iqbal og hans klasse er på besøg på Rosenborg, hvor det bliver afsløret at kronjuvelerne i virkeligheden er en kopi, fordi de ægte blev gemt for tyskerne under krigen. Iqbal sætter sig for at skaffe den kostbare skat tilbage til dronningen (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq og den lede julestjerne’ af Manu Sareen (2008)
  Billedbog. Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq og det grønne julemonster’ af Manu Sareen (2008)
  Hjemme hos Iqbal er det ved at være tid til at få det gamle juletræ ud af stuen. Faktisk er det mange måneder siden, det skulle have været ude, og der er ikke mange nåle tilbage på det meget store og noget særprægede juletræ. Hvad er egentlig historien bag det underlige julemonster? (Beskrivelse på saxo.dk).
• ’Iqbal Farooq og julesvineriet’ af Manu Sareen (2009)
  Julekalenderbog i 24 kapitler. Iqbals far vil fejre dansk jul med familien og hele opgangen, og mens han forsøger sig med den danske julemad, forsvinder alt julepynt, alle juletræer og dermed julestemningen i hele København. En gammel kending er blevet løsladt fra Vestre Fængsel, og er vist involveret. Julen nærmer sig dramatisk. Det gælder nu om at redde julen for alle, og Iqbal og hans familie har som sædvanlig en væsentlig rolle i det (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq og den indiske superchip’ af Manu Sareen (2009)
  Da Iqbal kommer i besiddelse af en særlig chip, der kan løse verdens energiproblemer, bliver han hurtigt efterstræbt af to farlige grupper, der for enhver pris vil have fat i chippen. Han og hans bror, Tariq, må nu ud i en farefuld færd for at kunne give chippen videre til myndighederne (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq og den sorte kebabbimmer’ af Manu Sareen (2009)
  Iqbals indiske familie bor på Nørrebro. Onkel Rafig kommer kørende på en knallert, han vil sælge til Iqbals far. Han kan dog ikke helt gøre rede for, hvorfra han har knallerten. Far flipper ud og smider onkel ud. Familien skal til bryllup, men bilen vil ikke starte. Ibo, storesøster Fatimas hemmelige kæreste, låner familien en bil – en sort gangster-BMW, som far nødigt vil være passager i (Beskrivelse på saxo.dk).
• ’Iqbal Farooq på Bornholm’ af Manu Sareen (2011)
  Skolen er solgt til en tysker og lejrskoler er forbudt. Det forhindrer ikke Iqbals klassetur til Bornholm! Onkel Rafik får en idé: skolen skal købes tilbage og det involverer somaliske pirater, sække med khat og stænger med dynamit! (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq og den jyske forbandelse’ af Manu Sareen (2012)
  Iqbals onkel er blevet kidnappet. Ikke af hvem som helst, men af Mørkets Fyrste. Desværre er der bare ingen, der gider redde ham, for han har gjort rigtigt mange mennesker sure (Beskrivelse på saxo.dk).
• ’Iqbal Farooq og jagten på den lille havfrue’ af Manu Sareen (2013)
  Den lille havfrue bliver stjålet, fordi onkel Rafig ikke kan betale de somaliske pirater han lånte penge af – til at starte den første tuk-tuk taxi-service i København op. Nu er det op til Iqbal at redde både havfrue og onkel (bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq i Indien’ af Manu Sareen (2015)
  Iqbal skal med sin familie til Indien, hvor de skal besøge tante Fatwa, men allerede inden familien tager afsted går tingene galt (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine’ af Manu Sareen (2016)
  Der er gang i den i Iqbals opgang på Nørrebro. Hr. Wibrandt har købt en atomdrevet flammekaster, som viser sig at være meget nyttig i kampen mod superskurken Æselmand (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Iqbal Farooq i krise’ af Manu Sareen (2018)
  Onkel Rafig ender på mystisk vis med at have stjålet en helt særlig kuffert i Nordkorea. En kuffert, der indeholder alle koderne til Nordkoreas atomvåben! Men det bliver værre endnu… For kufferten bliver solgt videre, og nu har nogle helt forkerte fat i den. Hele familien, opgangen på Blågårdsgade og også hele Danmark er nu helt på den anden ende – mon de får redet trådene ud? (Bibliotekernes beskrivelse).

Lydbøger/E-bøger:

• ’Hvad fætter gør er altid det rigtige’ af Manu Sareen (2010)
  Det er skidt at have en kiosk uden strøm. For at kunne betale regningen bliver Osama sendt af sted med en tyggegummi-automat og besked om at gøre en god handel. Og det kan være pænt svært, når man skal forhandle med Diller Dennis, en underlig kattesælger, og en mand, der lugter af tis…(Beskrivelse på politikensforlag.dk).
• ’Klods-Hassan’ af Manu Sareen (2011)
  De to brødre Abdi Krim og Abdella bliver sendt af sted på nye knallerter af deres far. Kunta Kinte, som er en stor mand med mange guldtænder, søger en prins til sin datter Umfufu. Det står selv i Afrika-Nyt. Og så er der også lige Klods-Hassan, der vel egentlig er bedst til at vælte frugtkasser og sætte sig på sin bedstefars briller. Klods-Hassan må bare møde hende Umfufu. Derfor følger han efter på sit løbehjul…(beskrivelse på politikensforlag.dk).
• ’Gangsterens nye klæder’ af Manu Sareen (2012)
  Jamen, han har jo ikke noget på! Nej, det har han nemlig ikke. Killer Dennis drømmer om at vinde konkurrencen G Faktor og titlen som den sejeste gangster. Derfor har han med god hjælp fra sine venner, Osama og Hassan, fået det ondeste gangstertøj, der er så ondt og sejt, at tøsedrenge ikke kan se det. Og pludselig står Killer Dennis splitternøgen midt på scenen og er ikke længere Killer Dennis, men er blevet til … Diller Dennis (Beskrivelse på politikensforlag.dk).
• ’Mohammed og Grete’ af Manu Sareen (2014)
  Mohammed havner i rollen som Hans i eventyret Hans og Grete. Og det bliver hurtigt totalt nederen, fordi det ikke er helt let at begå sig i et klassisk eventyr, når man til daglig er vant til at slå sine folder på Nørrebro (Beskrivelse på saxo.dk).
• ’Rødhætte og Mohammed’ af Manu Sareen (2015)
  Rødhætte er en lækker tøs. Det synes Mohammed, og derfor er det overdrevet ikke nice bare at sidde og høre på, at hun bliver fusket af den der lede ulf. Og derfor er der ingen tvivl: Mohammed er, igen, nødt til at hoppe ind i eventyret og nakke ulven. Et klassisk eventyr udsat for Manu Sareens Nørrebro-style (Beskrivelse på saxo.dk).

Mellemtrin (fra ca. 10-13 år)

• ’Ghetto-girls hader heste’ af Kristina Aamand (2016)
  Tvillingesøstrene Asyah og Fossia er glade for at bo i storbyens ghetto. De gider ikke lave lektier, og deres forældre får klager fra skolen, fordi de er frække. Derfor beslutter deres forældre, at familien skal flytte på landet (Beskrivelse fra saxo.dk).
• ‘Baba Habib. Perker på pletten’ af Kristina Aamand (2012)
  Baba går i 7. klasse og bor i ghettoen med sin fitnessfanatiske bror, sin far, der ejer halalslagterbutikken HALALuja, og sin mor, der har ghettoens største biceps. Baba drømmer om: 1: at blive en berømt forfatter og gå undercover og optrevle multinationale mafianetværk og illegale cola-kiosker. 2: at være bikinibabe i bølgen blå, men den er sværere, for som mor siger: ”Fisk i vand, pige på land. Sådan har Allah bestemt det.” (Beskrivelse på saxo.dk)
• ‘I et andet land‘ af Håkan Lindquist (2008)
  Aleks på 14 bor på et flygtningecenter i Sverige. Han har svært ved at tale om sine oplevelser fra krigen, men den ældre kvinde Dagmar og pigen Lisa får ham i gang (Beskrivelse fra litteratursiden.dk).
• ‘Shawarmarama’ af Jeff Matthews og Ulrik Shot (2006)
  Drengebanden med Bilal, Jimmy, Fauzi og Puma mangler penge og begår røveri mod en shawarmabar. Det går helt galt. Hvordan redder de sig ud af sagen? (Bibliotekernes beskrivelse).

Kamma og Kammal serien:

• ’Kærlighedskødboller’ af Mette Vedsø (2011)
  Kamal ved en masse om insekter, men ikke så meget om piger. Kamma ved ikke ret meget om insekter, men hun synes, Kamal er klog og vil gerne kysse. Kamal ved ikke lige, hvordan han skal få sagt til Kamma, at han ikke må spise kødboller. Kamma har fødselsdag og derfor må hun bestemme menuen og livretten er … kødboller. Jes har en løsning på det meste også til, hvordan Kamal løser sit lille problem (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Kaos og kolonihave’ af Mette Vedsø (2012)
  Da Kamals mormor flytter ind, følger alle veninderne med. Kamal føler sig presset ud og en konflikt synes uundgåelig (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Kaffe i kommoden’ af Mette Vedsø (2014)
  Kamal skal passe Kammas marsvin Lotto. Det glæder han sig til, men der sker noget sørgeligt med Lotto. Mon Kamma kan tilgive Kamal? (Bibliotekernes beskrivelse).

Udskoling (fra ca. 14 år)

• ’Haram’ af Kristina Aamand (2016)
  Anisas familie er fra Marokko og er troende muslimer. Hun har et forhold til Johannes som er dansk og holder deres forhold skjult for familien og veninderne, da hun er bange for deres reaktion. Pludselig en dag kender alle til deres hemmelighed (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Halal’ af Kristina Aamand (2019)
  Anisas familie ønsker at Anisa skal gifte sig med en muslimsk mand, som de har valgt. I ly af natten flygter Anisa for at være sammen med Johannes. Anisas familie prøver at få hende tilbage, men vil det lykkes? (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Dødevaskeren’ af Sara Omar (2017)
  Frmesk er barn i Kurdistan og voksen i Danmark, og bogen følger hende begge steder. Uanset geografisk placering er fællesnævneren dog, at hun lever et liv i undertrykkelse og vold – alene fordi hun er af hunkøn (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Skyggedanseren’ af Sara Omar (2019)
  I ’Skyggedanseren’ møder vi endnu engang pigen Frmesk, som også var hovedperson i ’Dødevaskeren’. Frmesk vokser op i Kurdistan hos sine bedsteforældre Gawhar og Darwésh, som på hver deres vis forsøger at tilføre pigens liv mening. Bedstemor Gawhar ønsker, at Frmesk lige som hun selv skal finde trøst i troen, mens bedstefar Darwesh forsøger at fremelske Frmesks livsglæde gennem sit humanitære kvindesagsarbejde (Beskrivelse på saxo.dk).
• ’Yayah Hassan’ af Yayah Hassan (2013)
  Bogen “Yahya Hassan” er en digtsamling skrevet af digteren selv. Yahya Hassan blev født 1995 i Århus og hans digtsamling handler om hans opvækst i dagens Danmark fyldt med vold, svigt og kriminalitet (Beskrivelse på saxo.dk).
• ‘Yayah Hassan 2’ af Yayah Hassan (2019)
  “Yahya Hassan 2” er endnu en flammende, personlig og ustoppelig digtsamling af Yahya Hassan (Beskrivelse på saxo.dk).
• ’MuhameDANEREN’ af Tarek Omar (2011)
  MuhameDANEREN er en mosaik af fortællinger om sex, kærlighed, danskhed, islam, kvindekamp, politik og vold i de nydanske miljøer i Danmark. Forfatteren beretter ærligt og råt om det miljø, han selv elsker og er vokset op i, men som han nu tager under kritisk behandling som voksen (Beskrivelse på politikensforlag.dk).
• ‘Sønner af mænd’ af Tarek Omar og Johan Forsby (2015)
  Malthe, Salahdin og Victor er alle i tyverne og burde egentlig være godt på vej til at leve et normalt liv. Men de har svært ved at leve op til især fædrenes forventninger. Tilfældet vil, at de tre unge mænd møder hinanden i en stjålen bus på vej mod Berlin (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Omar – og de andre’ af Aydin Soei (2018)
  På baggrund af en beskrivelse af Omar El-Hussein, der stod bag terrorangrebet ved Krudttønden og den jødiske synagoge i 2015, beskrives udfordringerne med radikalisering, bander og optøjer blandt unge med minoritetsbaggrund (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Glansbilleder’ af Geeti Amiri (2016)
  Geeti Amiri’s (f. 1989) personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse, samt om forældrenes historie og om den kulturelle baggrund, der er en del af hendes skæbne (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Den der fortjener at blive elsket’ Abdellah Taïa (2018)
  Gennem fire breve samles historien om 40-årige Ahmed, der er flyttet fra Marokko til Frankrig og kæmper med at finde ud af, hvem han egentlig er (Bibliotekernes beskrivelse).
• ’Killjoy manifest’ af Sara Ahmed (2018)
  Om at være en killjoy der udpeger sexisme, vold og racisme og dermed er den, der dræber den gode stemning. Begrebet “manifest” defineres ud fra forfatteren og andre teoretikers perspektiver. Selve manifestet består af 10 principper, og herefter er der et overlevelseskit for killjoys (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Hvor taler du flot dansk!’ af Abdel Aziz Mahmoud (2017)
  Hvor taler du flot dansk! er en tankevækkende bog om, hvordan det er at elske Danmark – og alligevel ofte føle sig som en uønsket gæst. Men det er også en fortælling om, at succesfuld integration kan lykkes, at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion selvironi og humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Fra Libanon til Lærkevej’ af Abdel Aziz Mahmoud (2018)
  Journalisten Abdel Aziz Mahmoud (f. 1983) i samtaler med sin mor Souad Taha (f. 1960) om bl.a. kulturelle traditioner, mellemøstlig konflikthistorie, flygtningevilkår og om at springe ud som homoseksuel (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Kvinder uden mænd’ af Shahrnush Parsipur (2019)
  En poetisk fortælling om fem iranske kvinder der lever i det mandsdominerede Teheran i 1950’erne. I deres søgen efter kærlighed og frihed finder de sammen i en magisk have i Karaj (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Svenhammeds journaler’ af Zulmir Bečević (2010)
  Svenhammed er født i Sverige, men er ikke svensk. Faderen er grønthandler og indimellem voldelig, skolen noget der skal overståes, og fætteren handler med billig vodka og cigaretter, en handel Svenhammed deltager lidt i. Og så er der smukke Emilia (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Døgnkioskmennesket’ af Sayaka Murata (2019)
  Keiko arbejder i en japansk døgnkiosk og nyder sit rutineprægede liv, hvor hun trods sin anderledeshed passer ind. Desværre forventer folk omkring hende, at hun finder en mand, så hun laver en aftale med den arrogante og utilpassede Shiraha (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Sort Land’ af Ahmad Mahmoud (2015)
  Ahmad Mahmoud (f. 1987) fortæller om sin barndom og ungdom i ghettomiljøet i Hundige-bydelen Askerød. En tilværelse i et parallelsamfund med egne normer og regler og en dagligdag præget af vold, undertrykkelse, socialt bedrag og afsky for dansk kultur (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Ære’ af Elif Shafak (2014)
  En kurdisk familie flytter fra en lille landsby i Tyrkiet til London. Mødet med det moderne vestlige storbyliv får det traditionelle familieliv til at vakle, og et æresdrab opløser familien. En familiesaga om tre generationer af tyrkiske kurdere (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Arkitektens lærling’ af Elif Shafak (2017)
  ARKITEKTENS LÆRLING er en storslået fortælling fra Istanbul, centrum i Det Osmanniske Rige. I 1540 kommer den 12-årige elefanttæmmer, Jahan, til Istanbul. Han passer den kloge elefant, Chota, og falder for sultanens smukke datter, Mihrimah. Den store chefarkitekt, Mester Sinan, tager ham under vingerne, og sammen (med Chota) bygger de nogle af verdens mest fantastiske bygningsværker. En smuk og uforglemmelig fortælling om kunst og frihed, om konflikten mellem videnskab og fundamentalisme. Om rå magt og kærlighed og venskab (Beskrivelse på saxo.dk).  
• ‘Den rødhårede kvinde’ af Orhan Pamuk (2019)
  Den 16-årige dreng Cem hyres som brøndgraver nær Istanbul i 1980’erne. Et stort svigt og en kærlighedsaffære, trækker skæbnetråde langt frem i tiden. En lignelse om traditioner og modernitet, om øst og vest, om familie og kærlighed, over en 30 årig periode i Tyrkiet (Bibliotekernes beskrivelse).
• ‘Dette fremmede i mig’ af Orhan Pamuk (2016)
  En familiekrønike hvor vi følger gadesælgeren Mevlut Karatas liv og familiens tilværelse i Istanbul og omegn (bibliotekernes beskrivelse).